|
Jorden bliver hver dag - døgnet rundt - udsat for et sandt bombardement af større eller mindre sten og støv fra rummet. Man skønner, at den samlede mængde udgør omkring 20.000 tons materiale om året. På stjerneklare nætter er det muligt direkte at se virkningerne af dette kosmiske uvejr. Det sker, når man - mere eller mindre tilfældigt - opdager et stjerneskud: et meget tyndt, lysende spor, der farer hen over himlen, og som for de størstes vedkommende kan ses i flere sekunder.
I ganske få tilfælde er stenene fra rummet så store, at de overlever turen gennem Jordens atmosfære og rammer ned på jordoverfladen. Så kalder man de nedfaldne sten for meteoritter. I tidens løb er der fundet mere end 20.000 på Jorden. Hovedparten af meteoritterne menes at stamme fra asteroiderne - småplaneter fra området mellem planeterne Mars og Jupiter
|