At se på stjerneskud

Mange mennesker har aldrig set et stjerneskud. Det er synd. Man kan se stjerneskud enhver stjerneklar aften. Det er rigtigt, at der nogle gange om året optræder særlig mange stjerneskud, men lad være med at vente på det. Den aften, aviserne skriver er den bedste, er det alligevel nok overskyet.

Den følgende opskrift virker altid. Man skal bruge:

• En aften uden skyer og dis, gerne i ugen før eller efter nymåne.
• Et mørkt sted. Helst nogle kilometer fra den nærmeste større by og nogle hundrede meter fra oplyste veje, sportspladser o.lign. Golfbaner plejer at være gode steder. Der er gruset klippet, og banen er lidt bakket, så man kan få skygget eventuelle gadelamper væk.
• En sovepose og et liggeunderlag.
• En termokande med te og nogle kager.
• En god ven med samme udstyr.
• En forventningsfuld, glad, men ikke pjattet stemning.
• Du har ikke brug for en lommelygte, men hvis du alligevel har en med, så lad være med at tænde den.

Læg jer i en hulning, hvor I kan se det meste af himlen, men ingen lamper. Tag en kop te og begynd at kikke, mens stjernerne dukker frem og dukker frem og dukker frem. Når der er et lysspor, der bevæger sig hen over himlen, så hurtigt som man kan tælle til tredive, er det en menneskeskabt satellit. Før 1960 var der ingen af dem! Når der kommer et lysspor over en fjerdedel af himlen, så hurtigt som du kan tælle til en, så har du set et stjerneskud.

Prøv at kikke på himlen igen, når du kommer ned på vejen, og når du kommer ind i byen. Hvorfor tror du, at amatørastronomerne har dannet en komite mod lysforurening?