modeller.gif (4831 bytes)

Øvelser i fysisk modeldannelse

Hold musen over øvelsesnummeret for at se titlen

Model 3

Computermodel: Bremsning af en meteorit

Når en meteorit bremses ned gennem atmosfæren, ændrer hastigheden sig jo klart nok. Dermed ændrer bremsekraften sig. Men bremsekraften ændrer sig også undervejs, fordi atmosfærens densitet ændrer sig; lufttrykket falder jo med højden. I det følgende vil vi vise, hvordan man kan lave en computermodel i et simpelt regneark, der kan demonstrere, hvor bremsekraften er størst, og hvor store accelerationer meteoritten kommer ud for.

Senere vil vi udbygge den med simple antagelser for hvor meget masse, der mistes undervejs.

I første omgang skal vi bruge følgende parametre:

  • højden over jorden = x,
  • starthøjden = x0= 200 km
  • luftens densitet ved Jorden = d0= 1,3 kg/m3
  • halveringshøjde for luftens densitet = H = 5000 m
  • meteorittens masse = m0= 20 kg
  • meteorittens tværsnitsareal = A = (0,018 m2 for en kubisk jernmeteorit)
  • meteorittens begyndelsesfart = v0 = 20 km/s
  • meteorittens fart = v, som afhænger af
  • tiden = t, der skrider frem med
  • tidsskridt =Dt.

Konstanterne skriver man ind i enkeltceller i regnearket. Det er en god ide at navngive cellerne med de navne, der er foreslået ovenfor.

Nu opretter man kolonner for alle de størrelser, der ændrer sig i løbet af faldet. Det er tiden, højden, luftens densitet, hastigheden og accelerationen. Første række i disse kolonner er speciel derved, at startværdierne sættes ind i form af referencer til de enkeltceller, hvor tallene er sat ind, mens f.eks. densiteten beregnes som en formel.

Nyeste række er beregnet ud fra den forudgående. For at komme fra en række til den næste bruges overgangsformlerne i sidste kolonne.

Størrelse Beskrivelse Formel
Tiden D t lægges til den gamle tid.
Højden Vi regner med konstant hastighed i det enkelte tidsskridt, så meteoritten har bevæget sig strækningen Dx lig farten gange Dt.
Densiteten Beregnes som en eksponentiel udvikling af højden.
Accelerationen er tyngdeaccelerationen minus bremseaccelerationen. Denne sidste er bremsekraften divideret med meteorittens masse.
Farten er den tidligere fart plus fartændringen givet ved accelerationen gange tidsskridtets længde.  

I regnearket tastes formlerne ind således:

snap.gif (3836 bytes)

Hent modellen i FPro - eller i Excel 97 -eller i Excel 5 - eller i Excel 3.

Og den sidste formellinie kopieres de næste ca. 500 rækker ned. Nu er beregningen komplet, og man kan få grafer f.eks. af fart og acceleration som funktioner af højden.

Med følgende startparametre får man graferne vist nedenfor.

 

A

B

7

Konstanter i SI enheder  

8

   

9

Startmasse af meteorit, m0

20

10

Densitet af meteorit

8000

11

Begyndelseshastighed, v0

20000

12

I højde, x0

200000

13

Lufttæthed ved jord, d0

1,3

14

Halveringshøjde, H

5000

15

Luftmodstandskoefficient, cv

1

16

Tidsskridt, Dt

0,05

17

Tværsnitsareal, A

0,018420157

Farten som funktion af højden

Accelerationen som funktion af højden

Nu kan man more sig med at indføre ændringer og foretage nye udregninger.

Prøv f.eks. at undersøge hvor lang tid opbremsningen tager. Det kan du gøre ved at lave en graf af accelerationen som funktion af tiden. Prøv at ændre massen til 100 g. Husk at ændre arealet tilsvarende, eller få regnearket til at regne arealet ud ved hjælp af densiteten og massen. I hvilken højde er der chance for at meteoritten går i stykker? Prøv at sammenligne accelerationen med accelerationen i kabinen på en bil, der kører lige ind i en mur med hundrede kilometer i timen. Du kan antage at bilen standser, når forenden er trykket en meter sammen.

Kommenter resultatet.