Øvelser i fysisk modeldannelse
Indledende overslag
Når en meteorit træder ind i Jordens atmosfære, har den typisk en hastighed på 20 km/s i forhold til Jorden. Cirka halvdelen af denne hastighed skyldes trækket fra Jorden. Den er blevet accelereret mod Jorden under sit fald. Den anden halvdel af hastigheden er den tilfældige hastighed de to legemer, meteorit og Jord havde i forhold til hinanden, da de var langt fra hinanden. Det fremgår af dette, at vi aldrig kender en meteorits hastighed med stor sikkerhed. I vores overslagsberegninger vil vi regne med 20 km/s, men det kan lige så godt være 5 km/s eller 30 km/s.
En endnu større variation gælder massen af meteoritterne. Den spænder fra mikrogram til megaton.
De små bliver til stjerneskud. De brænder op i atmosfæren, og det sker hele tiden. Over Danmark falder der mange i timen; året og døgnet rundt.
De store bliver ikke bremset meget af atmosfæren, men når Jorden med det meste af deres energi. Det har katastrofale følger. De er heldigvis meget sjældne.
Vi vil forsøge at skabe modeller, der kan bruges på meteoritter i kg-klassen. På forhånd ved vi, at disse meteoritter kan overleve turen gennem atmosfæren. Vi ved også, at de nogle gange går i stykker under turen ned. Så det er store kræfter, de bliver udsat for. Dette skal modellerne gerne afspejle.
Meteoritter i kg-størrelsen bliver bremset til en ligevægtshastighed nås, hvor bremsekraften fra luftmodstanden lige akkurat ophæver tyngdekraften. På dette tidspunkt falder meteoritten som en bombe, kastet fra et fly.