|
Opgave 6"Spøgelses-kerner"Dannelse af radioaktive kerner i naturen og i laboratorietEn række radioaktive kerner har så kort en halveringstid, at de normalt ikke ses her på Jorden. Det gælder f.eks. 26Al med T½= 0,7 Mår og 129I med T½ = 15,7 Mår langt mindre end solsystemets alder på 4,5 Går. Sådanne kerner er alligevel ikke helt ukendte for os, da de kan dannes i kernereaktorer og andre former for kernereaktioner. Fra supernova til planetsystemNetop da meteoritten størknede, var mængden af 129I bestemt af Nu, 4,5 Går efter, er alt 129I henfaldet til 129Xe, som ikke er radioaktivt. Man kan nu altså måle et ekstra bidrag til mængden af xenon, som kaldes 129Xe,. Derfor gælder: 129IDT = 129Xe+, som indsat giver: Det er lettere at måle forholdet mellem to isotoper. Derfor udnyttes tilstedeværelsen af en isotop, der ikke er radioaktiv og som ikke dannes ved et andet henfald: 127I. Der gælder at 127I = 127I0. Der indsættes: Målinger og teoretiske overvejelser har givet: Målinger på mange meteoritter har givet
Resultatet fra a) er desværre meget usikkert. Det skyldes at isotopforholdet (129I / 127I)0 ikke kendes ret godt, især fordi 129I sandsynligvis blev dannet i kernesyntesen over et længere tidsrum, (se figuren) og ikke i en enkelt supernova. Mere pålidelige resultater får man ved at indskrænke analysen til en beregning af forskellen i dannelsesalder for to meteoritter. Man får: hvor DTA -DTB er forskel i dannelsestid mellem de to meteoritter.
For meteoritten Murchison er målt: mens for Bjurböle:
|