Af det oprindelige solsystemsmateriale nåede nogle klumper aldrig at vokse sig helt så store, at temperaturerne steg så meget, at de smeltede. Deres overflader var hele tiden store nok i forhold til rumfanget til at de kunne slippe af med varmen. Det materiale, der findes i den slags klumper, anses derfor for at være det mest primitive (oprindelige) stof i form af støvkorn fra den sky, der samlede sig til Solsystemet.
Noget af det stof mener man at have fundet her på Jorden i de meteoritter, der kaldes kulkondritter. Det er meteoritter med et forholdsvis højt indhold af kulstof og som tillige indeholder kondruler. Det er små glasagtige kugler, som findes indlejret i en såkaldt matrix af omliggende, hårdt sammenpressede støvkorn. Det er dette støv, der menes at repræsentere det oprindelige materiale fra Solsystemets dannelse.
Ved opvarmning af matrixmaterialet fra især den kulstofkondrit, der går under navnet Allende, er det lykkedes amerikanske - og nu også danske - forskere at påvise, at meteoritten indeholder nogle faste partikler, der ikke stammer fra Solsystemet. Under opvarmningen afgives der nemlig ved en bestemt temperatur atomkerner af ædelgassen Xenon, som har en isotopsammensætning, der er helt forskellig fra den, man kender fra alt andet stof i Solsystemet - og i Solens atmosfære.
Ved kemisk analyse af matrixmaterialet er det lykkedes at isolere lige nøjagtig den type af støvet i matrixen, som indeholder xenon-gassen. Og til stor forbavselse for de fleste har det vist sig at være bitte-små diamanter med en omtrentlig størrelse på 2 nanometer.
Efter alle solemærker at dømme må disse nano-diamanter altså være dannet, før Solsystemet blev til. De kommer med andre ord fra stjernerne. Nøjagtig hvilke stjerner, der er i stand til at lave diamanter med en helt speciel komponent af xenon-atomer indfanget i den karakteristiske diamantstruktur, er noget af en gåde.
De danske forskere, Anja Andersen og Uffe Gråe Jørgensen ved Niels Bohr Instituttet studerer problemet. De har fremsat en - noget indviklet - teori, der kan forklare fænomenet ud fra modeller for specielle stjerners sene udviklingstrin.
