Der findes mange eksempler på store og små kratere efter meteorit- nedfald her på Jorden. Det bedst bevarede er Barringer-krateret i staten Arizona i det sydvestlige USA. Det stammer fra nedslaget af en ca. 60 m stor og 1 million tons tung meteorit, som for ca. 40.000 år siden her skabte et krater med en diameter på 1200 meter og en dybde på ca. 180 m.

Man regner med, at der ved nedslaget blev frigjort en energi svarende til spængkraften af omtrent 20 millioner tons trotyl (20 megatons TNT) eller nogenlunde den samme energi, som den, der leveres af de allerstørste atombomber, man kender. Og interessant nok ser det faktisk ud til, at størstedelen af den indtrængende meteorit ikke bare er smeltet under nedslaget. Langt det meste af den er formentlig fordampet. I bunden af krateret har man gravet og boret for at finde en eventuel meteorit-rest. Men forgæves. Uden om krateret er der fundet mere end 30 tons meteoritisk materiale. Den største "stump", der kaldes Canyon Diablo efter fundstedet nær det store krater vejer 452 kg. Den er godt en halv meter i tværmål, og har en del huller fra forvitring.

Katastrofe

I de senere år har det været voldsomt diskuteret blandt mange forskere, hvad grunden til kæmpeøglernes forsvinden for ca. 65 millioner år siden kan have været. En af teorierne er, at der muligvis er indtruffet et nedslag af en kæmpemæssig meteorit (eller måske en komet) med et tværmål på 8-10 km. Ideen understøttes af en opdagelse, der blev gjort for få år siden.

Ved den mexicanske kyst på Yucatan-halvøen i Det Caribiske Hav fandt man ud for den lille kystby, Chicxulub sporene af et mere end 200 km stort underjordisk krater i 1400 meters dybde. I prøver fra efterfølgende boringer ned gennem krateret har man fundet spor af det sjældne ædelmetal, der kaldes iridium. Ud fra radioaktive dateringsmetoder har det vist sig at være nedfældet på stedet for netop 65 millioner år siden. Og det er derfor nærliggende at antage, at det sjældne iridium netop er bragt med af det nedstyrtende kilometerstore himmellegeme.

Hvis dét er rigtigt, har der været tale om en virkelig drastisk begivenhed. Ved nedslaget er der blevet slynget enorme mængder materiale helt op i Jordens øverste atmosfære, stratosfæren. Og hvis det har svævet rundt her og blokeret for Solens lys i måske op mod et par år, så er det ikke utænkeligt, at et temperaturfald på ca. 20 grader har fundet sted. Kæmpeøglerne kan i givet fald simpelthen være døde af kulde. Eller - hvis plantevæksten er forsvundet - af sult.