Aktivitet 6: Hørelsens retningsfølsomhed

Hvis det er sådan, at hørelsens retningsfølsomhed stammer fra den lille forskel i lydens ankomsttid til de to ører, så skal det jo kunne efterprøves ved at forsinke lyden til det ene øre i forhold til det andet.

Formålet med dette forsøg er at undersøge dette på simplest mulige vis.

Man skal bruge: 1,5-2 meter slange. F.eks. 3/8' nylonarmeret PVC slange. Men en almindelig blød telefonbruserslange er også fin. Desuden skal man bruge to blyanter og to stykker papir

De primære data i forsøget er bl.a. en subjektiv opfattelse af retningen til en fiktiv lydgiver under uvante omstændigheder. Sådan en situation er meget påvirkelig over for forskellige psykologiske faktorer. Det er vigtigt, at man først skaffer den nødvendige ro og opbakning til forsøget. Og derefter instruerer forsøgspersonen grundigt.

Inden forsøget finder man midten af slangen og mærker den op. Dernæst sætter man centimetermærker på slangen ud til ±6 cm fra midten.

Forsøget udføres ved at den ene person holder begge ender af slangen mod ørerne, mens den anden sidder bagved og banker let på et bestemt centimetermærke, der ikke er kendt af forsøgspersonen. Når den lyttende har bestemt sig for indtrykket af en retning, tegner han/hun en pil i den tilsvarende retning på sit papir. Pilen mærkes med et løbende nummer. Forsøgslederen skriver samme nummer og den afstand fra midten, han/hun slog på slangen i.

Dette gentages mindst 10 gange, mens positionen varieres tilfældigt.

ADVARSEL om sikkerhed

Slangen medfører, at lyden kobles effektivt ind i ørerne. Det er derfor let - i kådhed - at frembringe varig skade på forsøgspersonens hørelse. Forsøgslederen må kun slå ganske let på slangen med slag, der svarer til at lade en blyant falde i - 2 cm ned på slangen. Ikke mere!! Forsøgslederen skal instrueres om dette ansvar!

Instruktion

Stemningen skal være positiv over for denne nye oplevelse af retning. Der skal være tillid mellem forsøgspersonen og forsøgslederen. Forsøgspersonen skal have at vide, at han/hun skal finde en retning frem for sig. Der er en tendens til at vælge retninger bagud, fordi man jo så tydeligt ved, at det er dér, det foregår. Men pilretningen fremad bliver meget sikrere, når man kan hæfte en synsretning mod den imaginære lydkilde. Inden de ti runder starter, skal forsøgslederen udføre et stort antal prøveslag - fordelt hurtigt frem og tilbage over de ±6 cm. Og forsøgspersonen skal have fornemmelsen af, at lydkilden ændrer retning foran ham/hende.

Efterbehandling

Afstanden mellem forsøgspersonens ører måles og de ±12cm vej- længdeforskel oversættes til en forudsagt retning ved hjælp af

hvor v er vinklen i forhold til retningen "ret frem". Der sammenlignes med de målte data.

Supplerende spørgsmål

1. Korrigér evt. øreafstanden for at få den bedste overensstemmelse mellem de målte og beregnede retningen

2. Hvor lille vinkel kan man skelne? Hvad svarer det til målt i tidsforsinkelse?

3. Sammenlign formlen for den forudsagte retning med lyslærens gitterligning.