|
Et lydstudie i Dennis' øreAudiologen viser Dennis en lille dimmer på størrelse med et stykke vingummi. "Hvad er det?" spørger Dennis. "Jo, det er sådan noget, man kan programmere på en PC og sætte ind i øret, så man hører lige så godt som ellers, hvis man nu har et eller andet problem med sine ører," siger audiologen. Dennis: "Et ... høreapparat??" "Det kan man måske godt sige," svarer audiologen. "Men det er snarere et lille lydstudie, man får ind i øret, så det giver den helt rigtige sound ..." Audiologen udarbejder nu en strategi for, hvordan programmeringen af høreapparatet skal foregå. For at kompensere for høretabet omkring 4000 Hz kræver man særlig stor forstærkning i en af de højfrekvente kanaler. Den mest lavfrekvente kanal skal der også skrues pænt op for, men for at sikre den mest virkelighedstro gengivelse af lydbilledet under rolige forhold må hverken den eller den næstlaveste frekvens få alt for stor forstærkning. I fællesskab når man på den måde frem til en indstilling af høreapparatet. Dennis får lejlighed til at prøve sit nye høreapparat. Han gennemgår stort set samme test som før, og det viser sig, at han nu hører mange gange bedre. Hans hørelse er nu - om ikke helt normal - så dog meget stærkt forbedret. |