Det moderne høreapparats mini-mikrofon hører til den slags mikrofoner, der betegnes som kondensator-mikrofoner. Som enhver anden kondensator består mikrofonen af to elektrisk ledende plader, der er anbragt tæt sammen, og som kan oplades med elektrisk ladning. Men i en mikrofon er kun den ene af pladerne fast. Den anden plade består af en bøjelig membran, der kan reagere på et ydre lydtryk ved at svinge. Svingningerne ændrer kondensatorens evne til at holde på ladningen. Teknisk siger man, at kondensatorens kapacitet (eller kapacitans) ændres. På den måde bliver kondensatorens ladning et mål for det øjeblikkelige lydtryk. Og det kan let omsættes til et elektrisk signal.

De ultrasmå mikrofoner må fremstilles mikromekanisk. Dvs. med samme (litografiske) teknik, som bruges til fremstilling af elektroniske chips. Udgangsmaterialet er normalt en siliciumplade, typisk en halv millimeter tyk, som ætses i facon og pådampes metalelektroder.