Farøbroen mellem Falster og Sjælland er også en skråstagsbro. Her opdagede man kort efter færdiggørelsen, at kablerne af og til kunne komme i ret stærke svingninger med udsving på helt op til en meter. Det er nu afhjulpet ved at montere nogle tynde kabler på tværs mellem skråstagene på de mest udsatte steder.

Det første sted, man opdagede dette fænomen, var på en lignende bro i Nagoya i Japan. Hver gang, de stærke svingninger opstod, tilkaldte man professoren fra det lokale universitet for at se på problemet. Da det havde stået på en del gange, kom han pludselig til at tænke på, at det altid var - ikke blot når der var blæst – men når det samtidig også var kraftigt regnvejr. Og det bragte ham nærmere en forklaring. Overfladen af kablerne ændrer nemlig deres ruhed, når der løber vand ned ad dem. Der lægger sig en slags hinde uden på dem. Og det ændrer helt kablernes opførsel i vinden.

I vindtunnelforsøg er der siden eksperimenteret en del med at udforme kablerne, så man kan undgå problemet. Her har det vist sig, at en spiralribbe på bare nogle få mm's tykkelse anbragt uden på kablet er nok til at eliminere svingningerne.

Forklaringen menes at være, at det skaber hvirvler omkring kablerne som forhindrer, at de bringes i store svingninger. En enkel matematisk-fysisk model til forklaring af fænomenet er det dog til dato ikke lykkedes at opstille. Men spiralerne har altså vist sig at fungere i praksis. De tykke kabler forsynes nu med 250 mm rør anbragt i spiralform som en slags ribbe omkring selve kablerne.