Den østlige del af Øresundsforbindelsen består af en godt 7,8 km lang bro mellem Sverige og den kunstige ø Peberholm - nabo til Saltholm. Broen er opdelt i tre dele. Der er to tilslutningsbroer på hhv. 3,041 km og 3,739 km. De leder på hver sin side op til den 1,092 km lange højbro med et hovedspænd på 490 m. De to pyloner hæver sig 204 m over havoverfladen.

Højbroen er en såkaldt skråstagsbro, hvor de skrå stålwirer (stagene) holder broelementerne oppe.

Grunden til, at man har valgt denne konstruktion - og ikke en hængebro som fx over Storebælt - er, at der her er tale om både en vej- og en togbro. Øresundsbroen skal derfor kunne modstå meget større og ikke mindst meget hurtigere belastninger, når tog med op til 200 km/time passerer.

Overførslen af tog og biler foregår i to etager med en to-sporet motorvej på et øvre betondæk og jernbanen anbragt på et betonunderlag på nederste dæk i en stålgitterkonstruktion. Broen er opdelt i såkaldte ekspansionsafsnit på ca.1,270 km, som typisk omfatter 9 brofag med ekspansionsfuger ved overgangspillen mellem de enkelte afsnit.