For at sikre at tunnelelementerne slutter helt tæt til hinanden, var kravet for det første, at deres endelige placering kunne ske med blot nogle få cm's nøjagtighed. Her kom det internationale navigeringssystem, GPS, til hjælp. For det andet ville man sikre sammenføjningen med en tyk gummiprofil mellem de tilstødende ender af to naboelementer. Det skete ved at udnyttede vandets trykkraft på en ret snild facon.

Gummiprofilen blev fastgjort rundt langs kanten af sammenføjningen af hvert nyt element, som skulle bringes på plads. Og ved så ganske enkelt at pumpe vandet ud fra det lille mellemrum mellem to naboskotter kunne man helt automatisk lade det enorme vandtryk på den anden ende af elementet presse profilen sammen og gøre fugen fuldstændig vandtæt. Til slut blev elementerne tømt for vand og forsynet med et bundlag af beton til erstatning for ballastvandet. På den måde sikrer man sig, at elementerne ikke senere begynder at forskubbe sig i forhold til hinanden.